Du bliver snydt med din torsk

Det kan være lidt svært at blive klog på, hvis man ikke lige har sat sig bare en lille smule ind i det. Ofte bliver kuller nemlig solgt som torsk, og det kan derfor være svært at kende forskel. Lad det være sagt med det samme, kuller og torsk er IKKE det samme. Kuller er dog i torskefamilien, og de er derfor beslægtet og meget nemme at forveksle. Køber du torsk og får udleveret kuller, bliver du dog snydt. En kuller er nemlig mere udbredt i de danske farvande og der fanges flere af dem, hvilket også gør dem billigere. 

Nogle fiskehandlere og lignende gør det naturligvis bevidst for at snyde og tjene ekstra penge. Der er dog mange af dem, der slet ikke er klar over, at de sælger noget andet end de lover. Fiskene ligner meget hinanden, når de først er skåret ud, og hvis de får dem leveret som torsk, er de ikke nødvendigvis opmærksomme på det. Så inden du begynder at angribe din lokale fiskemand, så tænk dig lige en ekstra gang om. 

Når man går i Bilka, SuperBrugsen, Meny eller hvor man nu ellers måtte handle og kigger på torske fileter, er det også ofte en helt anden fisk man finder i pakken. Desuden er det ofte bug og halestykker og ikke traditionelle fileter, da en meget stor del af disse eksporteres. En lignenden problematik kender man også fra danske oksekød, hvor det bedste sendes ud af landet, det næst-bedste sælges ofte til restauranter, mens det resterende så kommer i butikkerne.

Torskerogn uden torsk

Det er dog ikke kun når man køber torskefileter, at man risikere at få noget andet end det man betaler for. Køber man torskerogn, skal man være meget heldig, hvis torskerogn rent faktisk er hovedingrediensen. Forrige år lavede DTU Aqua en større undersøgelse af torskerogn på det danske marked. 

Resultatet var en smule foruroligende, det viste sig nemlig, at det langt fra var selvskrevet at torskerogn er lavet af rogn fra torsk. I stedet var det fra andre typer af fisk som kuller, sej, rødspætter og skrubber. Naturligvis på ingen måde farligt, men på ande anden side, heller ikke på nogen måde det man har betalt for og forventer at finde. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *