Væn dine børn til at spise fisk

Der er ikke nogen tvivl om, at fisk er sundt. Der er heller ikke nogen tvivl om, at børn skal spise sundt. At børn derfor har godt af at spise fisk siger da også sig selv. Der er dog nogen, der har meget svært ved at få deres børn til at spise fisk – men det er dem, der gør det forkert. 

Hvis du er her på siden, er der naturligvis en ret god sandsynlighed for at du allerede er i fuld gang med at spise fisk. Det er første og vigtige skridt på vejen til at få dine børn med ombord også. Børn spejler sig i deres forældre, og de forældre der siger, at deres børn ikke er glade for fisk, er i langt de fleste tilfælde dem, der ikke selv er glade for fisk. 

Her er nogle gode råd til hvordan du vænner dine børn til at spise fisk, så de kan blive lige så sunde og glade for det som du er. 

Køb en børnetallerken med skillerum. For selvom fisk er lækkert, så er det ikke nødvendigvis lækkert at alt på tallerkenen kommer til at smage af det. Børn kan desuden ofte godt lide at kunne se, hvad der er hvad. 

Lav små fiskefrikadeller i stedet for almindelige. Mange børn synes at småt mad er sjovt. Små anretninger glider ofte lettere ned. Laver du små frikadeller, er det derfor mere spændende.

FJERN ALLE BEN. Dette er måske det vigtigste du kan gøre. For det første er fiskeben farlige at få i halsen og for det andet, så er de frygtelig irriternede. En af hovedårsagerne til at mange voksne ikke spiser fisk, er faktisk at de synes fiskeben er irriterende. Du kan naturligvis nøjes med at købe fileter, fars og lignende, hvor de allerede er fjernet. 

Det helt essentielle er dog stadig bare, at du selv gør det. Hvis de er vant til at det er det mor og far spiser, så skal de nok gøre det samme. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *