Hvorfor blive pescetar?

Hvis man kigger på de tal, som COOP afslørede tidligere på året i en større analyse, så er der omkring 140.000 danskere der lever vegetarisk. Dette svarer til ca. 2,4% af befolkningen. Det er en analyse, og der er derfor naturligvis en fejlmargin, men tallet stemmer ikke desto mindre nok meget godt overens med virkeligheden. I forhold til at det kun er 2,4% af befolkningen, så fylder vegetarisme godt op i mediebilledet. Der er da heller ikke nogen tvivl om, at det er en gruppe af mennesker, der er i kraftig vækst. I 2017 var det nemlig kun 1,8% og der er altså på blot et år kommet godt 25% flere. 

Det tal dækker over personer, der udelukkende lever vegetarisk og omfatter altså ikke pescetarer, der som bekendt også spiser fisk. Tager man disse med er tallet utvivlsomt endnu højere. Antallet af personer der er “moderate vegetarer” og kun sjældent spiser kød, såkaldte flexitarer og pescetarer er nemlig på 12%, hvilket svarer til mere end 650.000 danskere.

Hvorfor bliver man vegetar eller pescetar?

Der er naturligvis mange forskellige grunde til at man vælger at blive veganer, vegetar, flexitar eller pescetar. Spørger man veganerne vil grunden i manges tilfælde være dyreetik. Spørger man vegetarer er det ofte en kombination af grunde hvor sundhed, dyreetik og miljø ofte spiller nogenlunde lige store roller.

Pescetarer  og flexitarer sætter i mange tilfælde sundhed og miljø/bæredygtighed som nogle af de vigtigste grunde. De fleste af os ved godt, at vi burde spise mindre kød både for vores egen sundheds skyld, men  også for vores planets sundheds skyld. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at vi helt vil sige farvel til kød. Derfor er det netop antallet af flexitarer og pescetarer der er i vækst. Det er især blandt unge mellem 15 og 35 år, at dette bliver mere og mere udbredt. 

Vi danskere spiser i gennemsnit over 90 kg kød om året. Skærer man blot en enkelt eller to dage med kød væk om ugen,  kan man lynhurtigt få forbruget ned med 20-30%. Gør alle dette, ikke bare i Danmark, men på verdensplan i den vestlige verden, ville det have en kæmpe miljømæssig effekt. Man skal naturligvis vælge alternativerne med omhu. Der er nemlig stor forskel på det klimamæssige aftryk, som fødevarer sætter. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *